"Gudstjeneste for endnu flere" i Rosmus

16.02.2020 kl. 10:30 - 11:30

Hver søndag er der gudstjeneste i en af de 4 kirker, som hører til i vores pastorat- Tirstrup, Fuglslev, Hyllested og Rosmus. Disse gudstjenester er naturligvis både for unge og gamle og alle, der er midt imellem. Men enhver, som har prøvet at tage til gudstjeneste med et barn på skødet eller ved sin side, ved måske også at det kan være lidt af en prøvelse. – Særligt hvis barnet slet ikke synes det er spor spændende, at komme i kirke. Vi vil af den grund prøve, at holde lidt anderledes gudstjenester i Rosmus, - gudstjenester for endnu flere.

Tanken er, at vi starter gudstjenesten på en børnevenlig måde- ca. 10 min. Herefter følges børnene med Frederik eller Helene Svinth fra Rosmus, over for at hygge sig i sognehuset ved siden af kirken. Det kan være de tegner, leger eller lytter til en god historie, alt imens gudstjenesten stille og roligt fortsætter på normalvis i kirken. Så hvis du er en af dem, som gerne vil i kirke og f. eks lytte til prædiken, men ikke lige kommer afsted, fordi det er svært at koncentrere sig om med børn på kirkebænken-  så er muligheden her nu i Rosmus kirke.  

 Efter gudstjenesten mødes vi til en kop kaffe i sognehuset.

 

Gudstjenesten er Veds Mia Brøgger

Del dette:
<- Tilbage
cookie information