torsdag17sep2020

Aftenkirke om ydmyghed

torsdag17sep2020 kl. 19:00 - 19:45

Forårets aftenkirkegudstjenester blev som alt mulig andet udskudt pga. coronakrisen. Nu er de nye datoer kommet på plads og vi kan igen mødes i kirkens rum og fejre gudstjeneste.   

Aftenkirke er rolige og stemningsfulde gudstjenester i en enkel form, - et initiativ som præsterne Mia Brøgger og Mariann Kristiansen i fællesskab står bag.

Tanken er, at skabe kirke midt i hverdagen, hvor alt muligt andet tager vores opmærksomhed. I kirkerummet bliver alting større. Her gives der plads til troen, - til tvivlen, - til alt det, der også er en del af vores liv, men som vi ofte ikke har tid til at tænke nærmere over. Gudstjenesterne vil alle have deres eget særlige tema, - dette efterår kædet sammen under overskriften Ydmyghed, Taknemmelighed og Velsignelse. Stærke tekster fra Bibelen og poesien vil kaste lys over aftenens tema, ligesom musikken og fællessangen spiller en stor rolle i Aftenkirken. 

Violinist Henrik Teistrup medvirker ved aftenkirkerne dette efterår, som hver gang foregår i Tirstrup Kirke kl. 19.00 og varer ca. 45. min.