søndag18okt2020

Gudstjeneste i Rosmus

søndag18okt2020 kl. 10:30 - 11:30

Gudstjeneste 19. s. e. trinitatis ved Mia Brøgger i Rosmus kirke

Savner du at komme i kirke til gudstjeneste, men kommer ikke afsted fordi det er svært, at have børn med i kirken? Gudstjenesterne i Rosmus er egentlig almindelige højmesser. Forskellen er blot, at når vi kommer til salmen inden prædiken, er der mulighed for at de børn, som har lyst, kan følges med Helene eller Frederik fra Rosmus over i sognehuset. Her hygger de sig, leger, hører historie, tegner eller får lidt at spise, mens gudstjenesten fortsætter i kirken. Når gudstjenesten er slut for alle andre, kan man gå med over i sognehuset og drikke en kop kaffe, snakke og se hvad børnene har hygget sig med. Er dit barn utrygt ved selv at gå med, kan man selvfølgelig følges med det over i sognehuset sammen med de andre.

Dette tiltag er udsprunget af et behov for, at have sine børn med i kirke en stund, synge en salme eller to og samtidig have mulighed for selv at høre i prædiken, fordybe sig i en tekst eller finde ro på kirkebænken.

Ved spørgsmål kontakt Mia Brøgger 21493436 - alle er velkomne.