10 spørgsmål til menighedsrådsformand Kim Boes (svar i fuld længde)

20.08.2018

Hvilket tilhørsforhold har du til Tirstrup-Fuglslev-Hyllested-Rosmus pastorat?

For ikke mange år siden, var der to menighedsråd og jeg var dermed også med til at starte muligheden for et fælles pastorat for de fire sogne. Hvorfor vidste vi ikke helt i første omgang, men vi manglede folk til de fire menighedsråd. Det var et problem. Det havde været en vild utænkelig tanke for 30 år siden pga. mange forhold. Der var blandt andet to skoler og to meget karismatiske præster i sognene dengang. Der til en smule rivaliseringer mellem nogle af landsbyerne. Siden da er der kommet flere tilflyttere, og vi snakker mere med hinanden på tværs af landsbyerne, så vi måske respekterer hinandens små forskelligheder mere. Tanken om et fire sognspastorat var afgjort en mulighed og mange dybe og spændende samtaler fødte tanken. Det skulle prøves. Skolen ved Rosmus var blevet samlende for områdets børn og unge og nu er Pastoratet er ved at finde sine ben efter opstarten. Mit tilhørsforhold er, at jeg har boet længe i Hyllested sogn, er lærer på 34. år på Rosmus Skole og været med i menighedsrådet i 30 år. Dertil har jeg listet mange med i samarbejdet i rådet gennem årene. Pastoratet og landsbyklyngerne kan blive vigtige platforme til at trække nye tilflyttere til området og herved hjælpe skolens vigtige liv. Skolen, vuggestuen og børnehaven er super vigtig for området fremtidige befolkningsvelfærd, -værdighed, -foryngelse og -størrelse.

Hvilken betydning har kristendommen for dig?

Nærvær, et givende og helt glædeligt ærligt samvær. Nogle vil kalde det sårbart og naivt samvær. OG....det kan sagtens mærkes øjeblikkeligt, når det ikke er sådan. Den dag, du oplever at dine meninger og udtalelser måske blev misbrugt. Det er meget smerteligt. Kristendom er altså både en tro, en følelse og en livsglæde, alle på hver sin måde kan deltage i, men du skal selv give den plads i dig selv. Jeg ser det både som et personligt forhold til troen, og den er helt din egen, men også at vi i de små sammenhænge og nærsamfund har en kristen sammenfletningen. Vi tror på hinanden, vi stoler på hinanden og mange kerer sig for hinanden. Vi vil gerne kikke efter hinanden, hjælpe eller glæde hinanden. Hvad enten vi mødes på vejen, i kirken, i forsamlingshuset, i bogbussen, på stranden, leder efter blodmånen eller bare på bænken under bøgen. Det er også kristendom. Men jeg tvivler også.......med omtanke......

     På en af mine gåture: Jeg var nødt til lige at prikke til, en for mig ukendt, mand, der sov på en bænk på skovkirkegården i sommermiddagsheden. “Undskyld, jeg vækkede dig, men har du det godt?” Herefter får jeg en stor hjertelig og uventet tak af manden, fordi jeg interesserede mig for hans velbefindende. Han sov bare lidt på sin vandretur, men han var særdeles glad for, at nogle holdt et lille øje med ham. Det var for mig en smuk oplevelse.

Hvordan vil du beskrive dit livssyn?

Det er meget positivt og ofte fuld af humor på trods af, at jeg ofte lever i en tidsklemme. Tiden skal holdes, opgaverne skal være lavet, og tingene skal klappe. Ofte kommer der uforudsete ekstra opgaver eller problemer. Det er alligevel et sjovt og spændende liv. Så jeg har måske flere livssyn. Et professionelt, et udfordrende og et almindeligt glad livssyn. Jeg ser meget positivt på livet og dets opgaver. Også selvom der har været sorg og skuffelser. Det er dejligt at bruge hænder og hoved og tage hånd om nye udfordringer. “Det er nødvendigt og smukt at jage....”

Dermed mener jeg, at søge nye udfordringer og løsninger der kan give nye erfaringer og berige min læring og glæde. Kroppen skal lære så længe vi evner det og føle skønhed og hengivenhed ved det. Husk også at slappe af, tage ud og bade, drikke lidt sommerdrik, gå en tur, grine med de nære og glædes ved dagligdagens små livsrutiner. Det er jo også det dejlige liv.

Hvad eller hvem har formet det livssyn du har i dag?

Det er der mange der har gjort. Jeg anser mig selv for at være nysgerrig og undrer mig over mange ting, så mine forældre har afgjort præget mig. Senere har skolekammerater og nogle af mine lærere betydet virkeligt meget, samt naturligvis min søde kone. I dag er der flere kolleger på skolen og enkelte elever, der er med til at præge mit livssyn. Men også gode samtaler i dagens nærmiljø, mine forgangne højskoleuger, og her på det sidste  lærer jeg rigtigt meget af mine samtaler med mine store børn. Deres livsanskuelser, genvordigheder og tanker om måske at kunne gøre karriere i det nye morderne danske samfund og skabe et rigtigt begivenhedsrigt og nærværende liv fulde af værdier.

Hvad gør dit liv rigere?

At se min kone, mine børn, mine forældre og mine medmennesker trives og have det godt. Jeg nyder naturen, haven og glæden ved at være sammen med andre. Tosomheden og kærligheden er også meget vigtig, også især her efter børnene flytter hjemmefra. Det er vigtigt at se det store i det små. Det er både i samtalen og i samværet  med andre, men det er også herligt i største stilhed at nyde svalens flugt, vandrefalkens lynhurtige sving, grævlingens snøftende hop hen ad skovvejen eller ternens lynende dyk bag brændingen.

Jeg glædes over at se godt håndværk både under udførelsen og det færdige produktet.

Forskelligheden mellem tro og viden er spændende. Der hvor erfaringer og følelser mødes. Fysikken og matematikken spiller op og drager nye hypoteser og stiller nye spørgsmål imens kristendommen også stiller sine trosspørgsmål om etik og moral. Praktisk og teoretisk fysik, matematik og biologi er vildt dragende. F.ex. er der masser af herlig praktisk fysik i at trimme sejlene til vinden på en sejlbåd, køre perfekt gennem en kurve på MC eller få værktøjet til at fungere helt rigtigt. Det er lærerigt.

Det er også udfordrende at have en rigtig god samtale med arbejdskolleger, venner eller bekendte. Her kan der også læres meget, hvis ikke det bare er hurtig small-talk der overvejende er for sjov. En sjælden gang kan jeg møde en person, jeg aldrig før har mødt og bare begynde at tale med vedkommende. Det er indimellem virkeligt sjovt og spændende. Det er som at undersøge et landskab, der er fuldstændigt ukendt. Vi to er mennesker, og det har vi til fælles, men hvor har vi ellers ligheder og forskelligheder? Det kan blive særdeles gode og dybe samtaler. Det er spændende, men det kræver også nysgerrighed, et positivt og udadvendt livssyn. Det er  i øvrigt ligegyldigt, hvor personen kommer fra, og på hvilket sprog og hvilken livsoverbevisning vi har, bare vi vil søge et nærvær og en nysgerrighed over for hinanden. Det kalder jeg “den guddommelige samtale”, for hvem skulle ellers have “bestemt”, at vi skulle mødes?

Samtaler, lærdom, erfaringer og leveregler. Det betyder meget. Når lærdom bliver til erfaringer, der helst skal efterleves, så jeg kan hvile i mig selv. Det er tankers omtanke.

Hvilke åndelige/moralske forbilleder har du?

Der er mange. Før i tiden var det nogle jeg læste f.eks. N.F.S.Grundtvig, K.E Løgstrup, Erich Fromm, Susanne Brøgger, Viktor Frankl, Karen Blixen, C.C.Jung, Fritjof Capra, Thomas Ziehe, John Dewey , og A.S. Neill. Jeg har også mødt fantastiske mennesker i foredrag og samtaler på højskole. Nogle gode lærere i Folkeskolen og fire helt eminente seminarielektorer fra seminarietiden. Der er mange spændende mennesker på arbejdet, i familien og i vennekredsen. Det er spændende at lytte til almindelige dejlige mennesker, jeg møder, nogle af dem er sikkert også på en måde blevet et forbillede. Hvad enten de er unge eller gamle og hvilken uddannelse de har. Bare de er “menneske først”. Almindelige gode mennesker betyder meget mere for mig idag, synes jeg, alligevel har min yngste søn også introduceret mig for en ny kendis Jordan B. Peterson, der har mange spændende betragtninger om livet, erkendelser og giver bud på gode livsregler.

 Hvilket forhold har du til kirken som institution?

Idag er kirken som institution en naturlig del af samfundet. Det har den været i mange år. Det er en del af staten og der er en minister og bisper der varetage folkekirkens økonomiske interesser. Kirken er meget hierarkisk opbygget, akkurat som flåden med admiralen i toppen. Opbygningen virker ret gammeldags idag og ret udemokratisk, men den er svær at ændre og hvordan skulle kirken så styres? Her ligger et større og større problem.  En hierarkisk udemokratisk folkekirke i et demokrati. Hvordan kan det ændres? Skal det ændres? Kunne man lave nye forsøg? P.g.a. faldende medlemstal i folkekirken, har det startet nye debatter om kirken. Folkekirken er det folkets kirke? Vi har trosfrihed i DK, skal vi så have en folkekirke? Der er mange der taler om at skille stat og kirke, ligesom i Sverige. Stat og kirke har i Sverige haft et meget anstrengt forhold i mange, mange år. F.ex. vælger forældre og børn selv, at gå til og betale til konfirmationsforberedelsen ved siden af skolen. Det kunne måske også komme på tale engang her, hvem ved? Men som en naturlig konsekvens i Sverige er der blevet udrenset godt og grundigt i feriedagene. De er jo ikke kirkerelaterede mere. Så Sverige er blevet en endnu mere effektiv stat. Landet har også fået en nationaldag 6/6.

Historisk er Danmark forankret i kristendommen. Dele af vores nærdemokrati er vel også utænkeligt uden kristendommen. Vores tårnhøje teknologiske kunnen, vores videnskabsformåen, informationssamfundet og kommunikationsteknologier er udsprunget af kristne tankegange eller et opgør med kristne tankegange. Kongehuset er vel blevet en del af vores kirkes tanke idag. Hvis kirke og stat skal skilles, skal der gøres mange vanskelige overvejelser. Mange. En af de kedelige konsekvenser ved en adskillelse kunne være, at det blev mere legalt også i det små at være mere udemokratisk og snyde hinanden. Det ville være sørgeligt.

Hvilke kirkelige ritualer betyder mest for dig?

Hvis salmesang er et ritual, så betyder det meget. Jeg lærte over 100 salmer i de første 4 klasser i folkeskolen. Det har beriget mig meget, jeg kan godt lide at synge også andet end salmer, f.ex. rytmiske sange. Salmernes poesi er bare så enestående og smører vores sprogopfattelse og giver os nogle fantastiske åndelige billeder, der smelter sig ind i hjertet.

En god prædiken er også opløftende, især hvis den krydres med humor, vide, lækre anekdoter og afrundes med en let forståelig livsfilosofi. Det smukkeste ritual i kirken er måske velsignelsen, der gives sidst i gudstjenesten, hvor præsten lyser og menigheden svare præsten.

      En af årets helt store kirkedage er selvfølgelig konfirmationsdagen. De mange forberedelser skal klappe, de mange blandede følelser både blandt voksne og børn. Her kan de skønne unge mennesker rigtigt stråle på deres store dag. En dag med glæde, samvær, eftertænksomhed, smil, grin og sjov hygge midt i alt det alvorlige. Dagen hvor de mange forberedelsestimer skal afsluttes, og gode givende samtaler slutter sammen med præsten og alle de gode, fine og helt vidunderlige klassekammerater i en god fest.

Kunne du tænke dig, at kirken blev mere synlig i lokalmiljøet? Hvordan?

Kirken er synlig. Den ligger lige der smukt midt i landsbyen, godt nok i dalene her i pastoratet, men den er synlig. Det er bare at gå derhen og være nysgerrig, der er søde folk at møde ved kirkerne, enten dem der arbejder der eller andre besøgene. Men alle er velkomne i den danske folkekirke uanset trostilhørsforhold.

Vi gør allerede en del for at bedre synligheden endnu mere med arrangementer, filmaftener, foredrag, sangaftener, sogneture, gåture, fællesspisning o.m.a. Arrangementer minder meget mere om givtige højskoleindslag end om kirkelige handlinger. Det er også meget berigende aftener, der ofte giver et åndeligt vingesus til de kommende dage. Der kommer en del forbi, som benytter vejkirketilbuddet i Hyllested kirke som en daglig åben kirke, hvadenten der er brug for en stille stund, man vil se kalkmalerierne eller benytte et toilet og få fyldt vandflasken op. Vi arbejder på at kunne åbne flere af kirkerne med tiden.

Har du forslag til en større synlighed og åbenhed især over for nye tilflyttere?

Et par gode samtaler med tilflytterne. Så de sætter ord på deres betagelse for området og hvorfor de har valgt at bo her. Selv kan man supplere med, hvorfor man selv har boet her i mange år. Lad de nye besøge ens hjem og få snakket om alle de gode tiltag der er i nærområdet. Fortælle om skole, naturoplevelser, foreninger, samvær, aktiviteter og invitere dem til nye arrangementer og lade dem besøge andre naboer. Det er vigtigt at de nye inviteres med, så hurtigt som muligt og især om sommeren, hvor landsbyernes udeliv er mest aktivt. Der er jo mange oplevelsesmuligheder her i oplandet, hvis de opsøges.

 

Hvad tror du, der skal til, for at få flere til at bruge kirken, de arrangementer som tilbydes og præsternes kompetencer?

Det tror jeg godt jeg kan svare på.

Anretninger, mad og drikke samler folk i øjeblikket. Det ses tydeligt i landsbyklyngen og ved kirkelige arrangementer. Stumfilmvisning til orgelspil med sodavand og popcorn giver mange deltagere. Fælles gåtur afsluttende med fællesspisning giver mange deltagere, musik- og rockkoncerter kan give mange deltagere. Dyre foredragsholdere er ikke altid et super hit, men sådanne besøg synes jeg det er vigtige alligevel. Dem der møder op får oftest en kanonoplevelse. Folk kan jo bare komme, hvis de har lyst og tid.

Det bedste er dog, når vi laver arrangementer med beboerforeninger. Særligt en lokal fortæller fra “gamle dage” sprænger alle grænser og må ind imellem sende tilhørere hjem i de varme stuer igen pga. pladsmangel.

Vore præster har mange kompetencer og de er meget forskellige, også selv om deres uddannelser ligner hinanden. Sådan er det også med alle mulige andre mennesker med samme uddannelser. De allervigtigste kompetencer har præsterne med fra deres ophav og deres forskellige erfaringer i livet. Menneske først, det er det vigtigste! Så præst....kunne jeg vel sige. Menighedsrådet kaldte Mia Brøgger som præst her, fordi hun søgte embedet, og fordi hun udfordrede os på en god positiv måde, vi synes hun passer godt sammen med os. Det er et givtigt og glædeligt samarbejde med hende i præsteembedet i Tirstrup. Her er Mariann også en stor støtte.

Hvilke tiltag/emner skal folkekirken, efter din mening, beskæftige sig med? Er der noget der kan gøres bedre?

Ja, der er noget der kan gøres bedre. Vi har gjort et tiltag, som måske kan løfte kirken ved at lave det store pastorat. Derved er vi mange flere meningsdannere og samarbejdspartnere, der kender hinanden. Alle med forskellige baggrunde og erfaringer. Det vil kunne give flere berøringsflader. Sammen med landsbyklyngerne kan det højne samarbejdet og glæden i nærmiljøet. Det er virkeligt godt, men det er så vigtigt at snakke om tingene. Flere foreninger og flere berøringsflader kan gøre området meget sjovere og rarere at bo i. Der er også nye tiltag, der kunne sættes igang, også gennem folkekirken, men dem skal deltagerne selv være med til at styre, lave struktur på og finde indhold til: Litteratursamvær, PC kom sammen, stenhugge kursus, “ det gode liv”, maleriaftener, slægtsforskning, kor, fitness i kirkeskoven eller lokal historie. Find selv på. Det vigtigste er, at gøre noget interessant sammen og meget gerne få de yngre beboere og børnene med, så samværet, fællesskabet og oplevelserne kan blomstre.

 

Kim Boes, formand lidt endnu i pastoratet.

 

 

 

 

 

Del dette:

Kalender

BegivenhedDato

Gudstjeneste i Fuglslev

Gudstjeneste i Fuglslev kirke 25. s. e. trinitatis ved Juma Kruse

18. nov 13:00
14:00
18. nov 13:00 -
14:00

Aftengudstjeneste og suppe i Rosmus

  På sidste søndag i kirkeåret skimtes adventstiden lige om hjørnet, men inden …

25. nov 17:00
18:00
25. nov 17:00 -
18:00

Julekoncert i Hyllested Lars Schroeder trio

Hyllested kirke OBS! INDE I KIRKEBLADET STÅR KONCRTEN TIL DEN 27 NOV. DET …

28. nov 19:00
20:00
28. nov 19:00 -
20:00

Gudstjeneste i Hyllested

Gudstjeneste 1. s. i advent i Hyllested kirke ved Mia Brøgger

2. dec 10:30
11:30
2. dec 10:30 -
11:30

Juletræstænding i Tirstrup

Tirstrup kirkeplads Igen i år skal vi have tændt byens juletræ i Tirstrup. Fdf. …

2. dec 16:00
17:00
2. dec 16:00 -
17:00

Galleri