16 spørgsmål til Agnethe Liboriussen

20.08.2019

Agnethe er medlem af Tirstrup, Fuglslev, Hyllested og Rosmus menighedsråd. Hun har godvilligt stillet op og svaret på en række personlige spørgsmål, der handler om alt lige fra hendes forhold til kristendommen og til hendes største frygt. Læs Agnethes gode svar her.

1.      Hvilket tilhørsforhold har du til Tirstrup-Fuglslev-Hyllested-Rosmus kirker?  

Jeg er medlem af menighedsrådet og kirkeværge for Hyllested kirke.

 

2.      Hvilken betydning har kristendommen for dig?

Jeg er vokset op i en kulturkristen familie, hvor vi benyttede kirken til de mest almindelige ritualer og til enkelte højtider. Desuden bruger jeg kristendommens værdigrundlag som en rettesnor; vær mod andre som du ønsker andre skal være mod dig. Den gyldne regel går i øvrigt igen i alle religioner.

 

3.      Hvordan vil du beskrive dit livssyn?

Jeg bestræber mig på at være et ordentligt menneske, der værdsætter mine omgivelser. Det er vigtigt at kunne gøre en forskel og bidrage med de evner, man nu engang har. At påtage sig et ansvar og være en del af et fælleskab, har også stor betydning. Man holder jo altid noget af et andet væsens liv (mennesker og dyr) i sine hænder.

 

4.      Hvad er din baggrund/bevæggrund for at sidde i menighedsrådet?

Jeg ønsker at gøre en forskel og bidrage til et lokalt miljø, hvor kirken kan være en medspiller. I vores sogn er der højt til loftet, og mange ting er mulige. Der er mulighed for at tænke i mere utraditionelle baner.

 

5.      Hvad frygter du mest?

At naturen forsvinder

 

6.      Hvad kan gøre dig rigtig glad?

At være glad er i og for sig en del af at være lykkelig. Først og fremmest er jeg lykkelig, når min familie har det godt. Dernæst bliver jeg altid glad, når jeg er ved havet. Vand er helligt og en tur ved Rugård Strand kan fjerne selv de værste bekymringer.

 

7.      En helt eller heltinde, et menneske du beundrer?

Puk Damsgård fordi hun altid formår at indfange jordnære og dagligdags begivenheder i verdens brændpunkter.

Generelt beundrer jeg mennesker der gør en forskel.

 

 

8.      Hvilket kirkelig ritual betyder mest for dig?

Jeg var engang til et bryllup, hvor vi gæster troede, vi skulle til stranden. Det var en smuk sommerdag og bruden og brudgommen forlod vores bofællesskab iført sommertøj og med badedyr under armen. Vi andre blev hentet i en bus, men i stedet for at køre til stranden, kørte vi hen til den nærmeste kirke. End ikke deres forældre vidste, at de skulle giftes. Hele kirken var fyldt med mennesker i badetøj og med parasoller og badedyr.

 

9.      Hvad har været din største oplevelse i kirken?

Der er nogle situationer jeg husker:

At se mine børn blive døbt og konfirmeret

At se den sorte Madonna i Santa Cruz de Tenerife

At være til katolsk messe i Sierra Leone

At få syndsforladelse i Notre Dame

 

10.  Hvad er det værste ved folkekirken?

I mine øjne kan en moderne folkekirke mange ting. Men, der må helst ikke ske det, at den lukker sig om sig selv og bliver selvtilstrækkelig. Den skal gerne indgå i en større sammenhæng og bidrage med positive og opløftende tiltag.

 

11.  Og hvad er det bedste?

At der er plads til alle

 

12.  Hvad eller hvem har formet det livssyn du har i dag?

Den livslange erfaring og mine rødder

 

13.  Hvad gør dit liv rigere?

De små ting i hverdagen

 

 

14.  Har du et åndeligt eller moralsk forbillede? Pukkelhvaler og elefanter og den lille prins i bogen ved samme navn. Og naturligvis Pippi Langstrømpe.

 

15.  Hvad tror du, der skal til, for at få flere til at bruge kirken og de arrangementer som tilbydes?

Der er mange mennesker, der bruger de arrangementer som kirken tilbyder. Mit håb er, at flere unge mennesker vil bruge kirken og måske komme med ideer til hvordan man kan bruge den

 

 

16.  Har du et forslag til større synlighed og åbenhed?

Hver uge er lokalaviserne fyldt med tiltag fra de lokale kirker, og der er mange spændende aktiviteter.

Det der efter min mening er på spil, er at vi skal se kristendommen og kirken som meningsgivende. Det skal give mening i hverdagen. Vi skal tænke kirken og kristendommen ind i en kulturel kontekst uden helt at glemme det religiøse aspekt. Kirken som kulturel institution kan rigtig mange ting.

 

 

Del dette:

Kalender

BegivenhedDato

Gudstjeneste i Tirstrup

18. s. e. trinitatis Gudstjeneste ved Juma Kruse

20. okt 09:30
10:30
20. okt 09:30 -
10:30

Gudstjeneste i Hyllested

19.s.e.trinitatis Gudstjeneste ved Mia Brøgger Efter gudstjenesten serveres der …

27. okt 10:30
11:30
27. okt 10:30 -
11:30

Alle helgens gudstjeneste i Tirstrup

Allehelgens søndag er en dag til minde om de mennesker vi har mistet i vores liv, og …

3. nov 19:00
20:00
3. nov 19:00 -
20:00

Film i fællesskab-Rosmus sognehus

Før frosten ”Før frosten” udspiller sig i midten af 1800-tallet og følger bonden …

6. nov 19:00
21:00
6. nov 19:00 -
21:00

Gudstjeneste i Fuglslev kirke

21. s. e. trinitatis Gudstjeneste ved Mariann Kristiansen    

10. nov 10:30
11:30
10. nov 10:30 -
11:30
Viser 1 til 5 af 10
<< <- 1-5 6-10 -> >>

Galleri