16 spørgsmål til Mette Hjermind Dencker- Tirstrupborger og folketingsmedlem

25.11.2019

 

1. Hvilket tilhørsforhold har du til Tirstrup-Fuglslev-Hyllested-Rosmus kirker?  

Jeg bor i Tirstrup, og tager til alle de gudstjenester og arrangementer jeg kan.

 

2. Hvilken betydning har kristendommen for dig?

En enorm stor betydning. Jeg voksede op i Mårslet syd for Aarhus, hvor jeg både er døbt, konfirmeret og gift i Mårslet kirke, og alle mine 3 børn er døbt og konfirmeret der. Jeg sang i kirkekor i Mårslet kirke i 7 år, det var der jeg for alvor blev kristen. Det var den sprudlende og energiske præst, Hanne Davidsen, der kan tage æren for jeg i dag er et kristent menneske. Med hendes inspirerende måde at formidle kristendommen på, indså jeg hvor meget kristendommen kan gøre for os mennesker i vores dagligdag. Mine børn har alle gået på kristen privatskole, fordi kristendommen for mig er en måde at leve på, et udgangspunkt hvorfra jeg er sammen med andre på, og det udgangspunkt er heldigvis lykkes mig at give videre til mine børn.

 

3. Hvordan vil du beskrive dit livssyn?

Jeg er uddannet terapeut, så for mig ligger det indgroet, at se et menneskes styrker og potentiale og at få det bedste frem i folk omkring mig. I mange år arbejdede jeg selv terapeutisk med at få et grundlæggende positivt livssyn, som - helt ærligt - ikke er naturligt for de fleste af os. Det tør vi bare ikke indrømme. Det kræver et enormt arbejde, at være et overskudsvæsen, der kan vende problemer til overkommelige udfordringer. At sige ”godmorgen”, ”hav en god dag”, og virkelig mene ordene fra hjertet.

 

4. Hvad kan man som lokalsamfund gøre, for at tage godt imod ny tilflyttere?

Som tilflytter til Tirstrup har jeg aldrig oplevet noget lignende med hvor søde folk var til at tage imod mig. Naboer, der slår mit græs, planter krydderurter i haven, folk der kommer forbi og vil snakke, folk der vil gå tur med mig og vise mig området. Og så den enorme hjælpsomhed, der eksisterer hos alle i byen. På facebookgruppen ”Tirstrup og omegns borgerforening” bliver jeg bare så rørt over den hjælpsomhed og næstekærlighed der eksisterer. Hele tiden en positiv tone. Da jeg fortalte folk i omgangskredsen, at jeg havde købt hus i Tirstrup, kan jeg huske flere sagde; ”Hvorfor der, det er da et trist sted?” Jeg kan kun sige, at jeg er dybt taknemmelig over at være havnet i Tirstrup blandt så skønne mennesker, så der er intet mit lokalsamfund kan gøre bedre, for at tage imod tilflyttere. Men mange kan lære af Tirstrup.

 

5. Hvad kan gøre dig rigtig glad?

De små ting, som er så stort for mig. At se når mine to yngste teenagebørn er vildt forelskede i hver deres kæreste. Når min lille hund har fået et nyt stykke legetøj, som han er helt vild med. At se hvordan min ældste søn er den mest omsorgsfulde far overfor sin lille datter. At nyde en dyb samtale med et andet menneske. At løbe en tur og få klaret tankerne imens. At trives så godt med mit liv, at jeg har mindst ét dagligt grineflip.

 

 

6. Hvad har været din største oplevelse i kirken?

Til min fars bisættelse. Min far var bestemt ikke kristen eller kirkegænger, men han var så glad for vores præst i Mårslet. Når det var juleaften, og vi var på vej i kirke, spurgte jeg tit min far i sjov: ”Hvad så far, skal du med”? Så svarede han meget alvorligt: ”Det kan jeg desværre ikke, Mette, for Hanne Davidsen og jeg har lavet en aftale om, at jeg først må komme i kirken den dag hun skal bisætte mig”. Da han for 4 år siden døde meget pludseligt af hjertestop, var det op til bededagsferien, hvor Hanne havde konfirmation både fredag og søndag, og han skulle bisættes lørdag, hvor hun havde valgt at holde en fridag. Da hun hørte det var min far der var død, sagde hun: ”Når det er Hjermind, så inddrager jeg min fridag, for vi har aftalt jeg skal bisætte ham”. Og da hun holdt talen for ham, sagde hun ikke kun hvad vi som familie havde gengivet, hun fortalte også selv sjove episoder hun havde oplevet med min far, som jeg intet vidste om. Det gør mig stadig så rørt at tænke på.

 

7. Hvad frygter du mest?

Egentlig går jeg ikke rundt og frygter ting i dagligdagen, men jeg bliver, ligesom de fleste andre, spontant ramt af frygt indimellem. Hvis en af dem der står mig nært er i problemer, og jeg i timevis ikke kan få fat på vedkommende. Så frygter jeg det værste.

 

8. En helt eller heltinde, et menneske du beundrer?

Jeppe Aakjær. Fordi han gør mig stolt over at være jyde, over at elske at bo i provinsen. Ingen kunne som ham skildre alt det smukke ved livet på landet. Stemningen mellem folk, den store glæde i de små ting, den enorme kærlighed til naturen, Gud, dyrene og menneskene, og så med en fantastisk humor. Det er den passion, jeg selv har, når jeg i mit arbejde kæmper for landdistrikterne og øerne.

 

9. Hvilket kirkelig ritual betyder mest for dig?

Hvert år, når prædiken juleaften starter med: ”Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas”. Min yngste søn, Lucas blev født natten mellem den 24. og 25. december. Julenat, ligesom Jesus. Da han lige var kommet ud, og jordemoderen gav ham til mig, sagde hun: ”Her er jeres lille Jesus-barn”. Så han blev opkaldt efter forfatteren til juleevangeliet.

 

10. Hvad er det værste ved folkekirken?

At I er nødt til at følge alle de tossede regler, vi politikere beslutter, og dermed har mindre frihed til at sætte jeres eget præg på tingene. Det bekymrer mig f.eks. når de svenske kirker bliver underlagt, at de ikke må sige ”ham” om Gud eller Jesus. Så tænker jeg: ”Så langt ud må vi aldrig komme i Danmark”.

 

11. Og hvad er det bedste?

At kirken er et fantastisk rum, hvor man kan være alene i sine egne tanker, sin egen proces, samtidig med at man er en del af et fællesskab. En form for fællesskab man ikke ser andre steder, for i andre sammenhænge er koden for et fællesskab at man taler og bidrager. Det betyder, at jeg kan komme i kirken selvom jeg har en dag, hvor jeg ellers ikke egner mig til at vise frem.

 

12. Hvad eller hvem har formet det livssyn du har i dag?

Jeg vil sige det var mine sværeste stunder i livet. Der er noget smukt over sorg og krise. Tænk på kunstneren, der er nede i et hul, og maler det mest dystre billede, der bliver verdensberømt, sangeren der skriver det bedste hit i sin mørkeste tid. Og så mig, der blev terapeut, fordi jeg selv havde brug for hjælp. Og senere tænkte jeg, at ”det er fint jeg kan hjælpe alle de søde mennesker, der har råd til at betale mig 800 i timen for det, men hvis jeg bliver politiker, så kan jeg hjælpe endnu flere”. Så mit syn på livet er formet af en passion for at få noget godt ud af selv de mørkeste tider.

 

13. Hvad gør dit liv rigere?

Med fare for det kommer til at lyde som en kliché, så er det min familie. Jeg er så dybt privilegeret at være elsket af mine børn, og selv af min eksmand. Vi har det så sjovt hver gang vi er sammen, min familie fylder min dag med en masse skønne grineflip og en inderlig kærlighed. Jeg kender flere mennesker der ikke har familie, eller ikke har den glæde med deres familier. Jeg tager det ikke for givet, det er kernen i mit liv, der gør mig til det rigeste menneske.

 

14. Har du et åndeligt eller moralsk forbillede?

Mother Teresa. Fantastisk uselvisk menneske, der udrettede de største ting i verden, og spredte glæde i så mange menneskers liv. Der er især et af hendes citater, jeg lever efter arbejdsmæssigt: ”Jeg vil ikke udrette store ting. Jeg vil udrette små ting. Med stor kærlighed,”

 

15. Hvad tror du, der skal til, for at få flere til at bruge kirken og de arrangementer som tilbydes?

Jeg synes faktisk vores sogn er rigtig godt med i at tænke fornyelse, og forskellighed i kirkelige sammenhænge, og at det også bakkes godt op af lokalsamfundet. Jeg er vild med aftengudstjenesterne, der er temabaserede.

 

16. Har du et forslag til større synlighed og åbenhed?

Gerne nogle arrangementer i sognehuset, hvor vi kan samles, synge salmer, lade en tekst inspirere os til at reflektere lidt sammen. Ikke noget som præsten behøver at forestå. Lad os udnytte, at vi er så privilegerede at have et sogn, hvor vi er mange kristne, der gerne vil samles og også bidrage.

 

 

 

 

Del dette:
cookie information